Purewash T3 RO-DI Trolley, Mobil filterenhed

Varenr.: 17803-02
13.600,00 DKK
stk.

Purewash T3 RO-DI Trolley

Mobil RO-DI filterenhed

Purewash T3 Mobil RO-DI trolley er en effektiv og transportabel 4-trins filtreringsenhed, fremstillet som en elegant og robust trolley i rustfrit stål med brugervenlige funktioner til den professionelle vinduespudser.
Med denne trolley har du en enkel håndtering når der skal fremstilles ultra rent vand til vinduesvask, facaderengøring, vask af solceller og lignende. 
Udviklet til professionel vinduespudsning.

Serien af Purewash RO-DI Trolleys er kendetegnet ved lave investeringsomkostninger og minimale driftsomkostninger. Takket være af det kompakte og robuste design er disse systemer nemme at transportere og betjene. Alle vigtige funktioner kan tilgås hurtigt og nemt. 

Fremstiller ultra rent vand direkte på stedet. Kræver blot en vandforsyning.
 

4-trins filtrering

Opbygget med en driftsikker RO-teknologi som er baseret på en gennemprøvet 4-trins filtreringsproces der fremstiller 0 ppm ultra rent vand. 

1+2: Forfiltrering fjerner sedimenter, mineraler og lugt fra vandet.
3: Omvendt osmose (RO) reducerer op til 96 % af alle opløste stoffer og urenheder.
4: DI-granulat polerer det sidste af, og leverer 100 % demineraliseret, ultrarent vand.

To vandtyper - fleksibel anvendelse

Purewash RO-DI trolleys har flere udgangsporte. Herved kan du vælge mellem forskellige typer filtreret vand:

Permeate: Osmosevand (RO) - bruges visse steder til facadevask, bilvask, indledende rengøringsopgaver og lignende.
Deionized: Ultrarent vand (RO + DI) - anvendes som regel til vinduespudsning, solcellevask og lignende opgaver hvor den højeste renhed ønskes.

Ved kun at bruge RO vand på opgaver der ikke kræver RO+DI, sparer man på forbruget af DI granulat, og reducerer derved yderligere på driftsomkostningerne.
Det er meget simpelt og hurtigt at skifte mellem vandtyper på systemet.

Gennemtænkte detaljer og ydeevne

Systemet kan producere ca. 80-130 liter ultrarent vand i timen, afhængigt af vandkvalitet og temperatur.

Med manuel skylning af RO-membranen for længere levetid.
Indbygget 2 trins vandkvalitetsmåler
Indbygget vandur, giver overblik over totalforbrug.
Forfilteret og DI-filteret er nemme at udskifte og kan inspiceres visuelt under arbejdet.
Kraftigt stel i rustfrit stål med solide luftgummihjul.

Brugervejledning - trin for trin:

1 - Tilslut vandforsyning.
2 - Start skylning af filtre, for at sikre den bedste levetid
3 - Tilslut dit udstyr til porten for den ønskede vandtype
4 - Anlægget fremstiller nu vand. 

Anlægget er velegnet til mobil brug og kræver ingen fast installation. Ideel til professionelle, der har behov for rent vand direkte på stedet.

Specifikationer

Ydelse 80-130 liter/time*
Materiale Rustfri stålramme med store gummihjul
Strømforsyning Ingen
Vandkvalitetsmåler Integreret 2-trins TDS-måling
Vægt ca. 25 kg
Skylleventil Manuel betjent
Tilslutningstype Serie 26 hun

Tilbehør